(billederne er fra min og min venindes pulled pork)
Pulled pork stegt i ovn
(steges i 10-12 timer ved 100 grader med kernetemperatur over 93 grader)
1 nakkefilet
Marinaden
2 dl. ketchup
2 dl barbecue ketchup
3 spk. brun farin
2 spk æbleeddike
2 fed hvidløg
2-3 spk. røget paprika
2 spk. olie (jeg bruger bornholmsk rapsolie)
1 frisk chili (tørret kan også bruges i nødstilfælde)
salt & peber
Fremgangsmåde
Dag 1
Marinaden: Chilien flækkes og kernerne fjernes. Skallen fjernes på hvidløgene og alle ingredienserne til marinaden blendes godt sammen. Marinaden skal smage både sur, sød og stærk
Stegen pudses for det værste fedt, og derefter gnides den ind i 2/3 dele af marinaden. Kødet lægges i et fad og hviler i køleskabet natten over (eller 4-5timer)
Dag 2
Kødet steges i minimum 10 timer ved 100 grader. Når at stegen har fået nok, tages den ud af ovnen og hviler i ca 30 min, inden at man sætter 2 gafler i stegen og trækker kødet fra hinanden
(ja, det er så derfor at det hedder Pulled pork)
Under stegningen bliver kødet dækket af en mørk og tyk stegeskorpe, men det smager super lækkert, og ungerne på mit arbejde elsker Pulled pork burgere
Ved at langtidsstege undgår man at kødet bliver sejt, tør tog kedeligt, men det smelter derimod i munden
bon appétit
klem fra Helse Qvinden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar