søndag den 1. september 2013

Cafe Granola, brunch og morgenmad på Værnedamsvej, Vesterbro

                                                                 (collagen er en blanding af private billeder + Granola FB )

Jeg har jo været så heldig at være en smuttur i KBH, faktisk for at overraske min bror til en surprisefest/svendegilde (tillykke brormand, jeg elsker dig, møz) og derfor skulle vi jo have noget morgenmad, dagen efter festen. Valget faldt på Granola på Værnedamsvej 5... 

Da vi trådte ind i lokalet, var det ligesom at jeg fik flash-back til Matador, for stedet er jo totalt gennemført med interiør fra 1940-1950, og så var her fuld af Tolix stole/ skamler.. og fede gamle industrilamper...

En venlig og sød tjener viste os til et bord, og jeg valgte at bestille en omgang havregrød, og en latte med minimælk, og min kæreste fik en morgenmadstallerken (den største). Nu er jeg jo blandt andet kok, og temmelig kræsen. Men jeg må nok indrømme at den havregrød, som havde fået et stort drys hakket æbler, bær, kokos, kanel og nødder..Den smagte sørme godt, faktisk himmelsk. Grøden var lind og lækker uden at være klasket og tung.. muuums. Min kæreste var også meget tilfreds med sin morgenmad som blandt andet bestod af, blødkogt æg, skinke, ost, syltetøj, 2 slags hjemmebagt brød, skyr med frugt, juice og kaffe..
Jeg tror at jeg glemte at tilføje, at vores kaffe blev serveret med en lille sprød småkage sammen med et glas iskoldt vand 

En anden ting som jeg ligger meget mærke til, når jeg er ude på cafe/restaurant. Det er deres toiletter og håndvaske (Ja, jeg er nok lidt underlig..)..På Granola, der er de rene, og også her er stilen gennemført og passer til resten af cafe/restauranten.. Det var en super fed oplevelse, så det er klart et sted som jeg vil anbefale 


xoxo 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar