onsdag den 26. juni 2013

Andebryst med jordbær og sprød agurke/rødløg salat

Andebryst med jordbær og sprød agurke/rødløg salat
(4 personer Forret/Frokost)

Ingredienser
2 store andebryster
200 gram agurk
1 stort rødløg
1 spk honning
1 dl. syltelage
8 jordbær
1 håndfuld babyspinat
salt og peber

Hvordan og hvad

Spinat skylles godt
Jordbær skylles, og skæres i kvarte 
Rødløget pilles, og skæres i både. Agurken skylles og skæres i grove skiver
Syltelage bringes i kog med chili og honningen smeltes deri. Rødløget tilsættes og lagen stilles til afkølning. 
Når at lagen er kold, så vendes agurkerne i den og trækker imens at kødet steges

Andebryster ordnes (fjern sener, hinder evt. luftrør) skindsiden ridses, krydres med salt og peber og steges i ca 10 min på hver side (Det skal være rosa) Stegetiden af afhængig af kødets tykkelse. Et tykt stykke kød kræver jo længere tid på panden.. 

Inden servering hældes lagen fra agurkerne/rødløg og spinaten. Salaten krydres og vendes sammen med spinaten og jordbær

Man kan servere en lille klat karrydressing sammen med kødet( se billedet)
Velbekommen 

Syltelage
1 dl hvidvinseddike
1/2 dl. vand
1/2 dl sukker
Peber

Hvordan
Koges op

1 kommentar: