fredag den 6. september 2013

Solbær - marmelade, hygge med børnene i køkkenet

Af og til laver jeg marmelade eller syltetøj sammen med mine børn, eller børnene på arbejde. De syntes at det er skægt, samtidig lærer de lidt om tal/vægten, og så dufter det jo meget lækkert. De fleste børn foretrækker nu at jeg blender marmeladen, så der ikke er synlige bær i... 

Hvis du undrer dig over forskellen mellem syltetøj og marmelade, så er syltetøj tyndere i konsistensen. Lovgivningsmæssigt er der faktisk et krav om højere mængde at frugtindholdt i syltetøj end i marmelade. Men i hjemmesyltning er der jo ingen som blander sig


Solbærmarmelade med vanilje

1 kg solbær
2 dl vand
1 stang vanilje
650 gram sukker

Sådan gør du
Kornene skrabes ud af vaniljestangen. Hæld solbær, sukker, vand og vanilje i en stor gryde, og lade det koge langsomt op under låg. Lad det koge i ca 10 min, og skru derefter ned til middelvarme, og lad det simre i ca 10 min. Sluk for marmeladen og lad den køle af inden du hælder det på rengjorte skollede glas
Husk at røre rundt i din marmelade, når at den koger/simrer..

***
Hvis du er i tvivl om din marmelade er tyk nok, så kan du lige tage et par dråber og lægge det på en tallerken, som du så sætter i køleskabe i et par minutter. Hvis den er for tynd i konsistensen, så lad den koge lidt længere  

OBS. Skal du gemme marmeladen længere end et par uger (på køl), så skal du tilsætte noget konserveringsmiddel fx. Atamon




Ingen kommentarer:

Send en kommentar