mandag den 21. oktober 2013

Fuldkorns - nudler med kylling, ingefær, butternut og sprøde grøntsager

Denne ret elsker vores børn, men grøntsagerne må ikke være bløde, de skal være sprøde..

Fuldkorns nudler med kylling, ingefær, butternut og sprøde grøntsager
(4 personer)

4 kyllingebryster
1 stykke frisk ingefær (5 - 8 cm)
4 forårsløg
8 stk champions
1/4 butternut squash (græskar)
2 små chili
1 rød peber (kan undlades)
1 håndfuld friske spinatblade
1 teske sesamolie
1-2 teske rapsolie

Kogte fuldkornsnudler til 4 personer

Sådan gør du
-Rens kyllingebrysterne for sener, blod og snask. Skær hver enkelt bryst igennem på langs, og skær det derefter i 1 cm tykke skiver
-Rens dine champignons og skær dem i halve
-Skræl din butternut squash og skær den i bjælker (ca 1/2 - 1 cm tykke) Se hvordan jeg skræller den her 
-Skræl din ingefær og riv den fint på et rivejern
- Skyld dine spinatblade og dup dem tørre i et rent viskestykke
-Rens peberfrugten for kerner og skær den i tynde stave
Flæk forårsløgene, skyl dem og skær dem derefter i grove stave/stykker
***
Lynsteg din kylling i en wok/stor gryde i rapsolie i ca 3 min, tilsæt så dine champigons, butternuts og sesamolien. Skru ned til middelvarme (husk at røre), og når at kyllingen er færdigstegt, så tilsætter du revet ingefær, peberfrugt, forårsløg, friskhakket chili, kogte nudler og spinatblade. Krydder med salt og peber 


Det er en ret, som smager godt med en masse forskellige grøntsager, så man kan lave den på en mange forskellige måde.. Den burde vel hedde "tøm grøntsagsskuffen..", hehe
Velbekommen
Klem fra HelseQvinden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar